“Fuck Lorte Cancer” er en intens og følelsesladet sang, der både råber og hvisker om tidens grusomhed og livets uundgåelige gang.

Sangen involver lytteren med en dyb, hjerteskærende drejning med linjerne “Tiden er inde, Sagde lægen, Tiden er ikke inde, Den er faktisk ude”. Dette startpunkt er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan styre, hvornår tiden slipper væk fra os. Det er her, man konfronterer sin egen skrøbelighed, og erkender, at det, vi frygter, er uundgåeligt.

Sangen skildrer en dyb indre kamp, hvor “Man får aldrig tid en dag, Tiden er en, du selv må tag’“, bliver en opfordring til at tage kontrol over det, vi har, før det er for sent.

Gennem teksten “Jeg går med halve skridt i dobbelt tempo, Banker på en åben dør som en bulldozer, uden fornemmelse“, beskrives en følelse af at være fanget i en virvelvind af tid og følelser, hvor intet føles rigtigt eller under kontrol.

Når vi når til de hjerteskærende linjer “Mærkelig at sige farvel, Og ik´ på gensyn, Det ik´ på gensyn”, bliver det sidste farvel ikke bare et fysisk farvel, men et følelsesmæssigt opgør med alt, vi har mistet. “Prøver at vække mine øjne, og jeg forlader mig selv”, beskriver den dybe indre kamp, hvor det at sige farvel føles som at miste en del af sig selv. De gentagne ord, “dine øjne, dine øjne, dine øjne”, understreger den forfærdelige, langtrukne smerte, når man ikke kan holde fast i dem, man elsker, og må give slip.

Sangen omfavnes med de hjerteskærende ord: “Tager din hånd, hvisker sagte: Forlad mig nu, og jeg forlader mig selv for evigt.” Dette er en intens refleksion over selvopofrelse, tab og den frygt, der følger med det at skulle give slip.

”Fuck Lorte Cancer” er en rå og ufiltreret hyldest til at tage ansvar for sin tid og sin skæbne, og en påmindelse om, at vi kun har én chance til at leve.

Digteren, har skrevet et nyt digt til A. Eye +. baseret på #20 fra digtsamlingerne: Pligte og Selvsvupper.